Det gælder både outsourcing i forbindelse med dit online arbejde, men også i mange andre ting som ikke har noget med online verdenen at gøre.
Herefter taler vi om hvilke ting du kan og bør finde nogle andre der kan lave for dig og hvordan det giver dig en mere og mere “passiv” forretning.
Når alt det indledende er på plads, så ser vi på hvor du kan hyre folk og i denne første del kigger vi på hvor vi selv finder danskere til at hjælpe os. I del to vil vi se på hvor vi finder folk der kan hjælpe os med ting på engelsk.
Overvejer du at outsource (og det bør du), så sørg for at have en blok ved din side så du kan tage noter undervejs.
Du kan høre episoden her:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (36.5MB) | Indsæt
Tilmeld: Apple Podcasts | RSS
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
Indhold
- Hvornår er man klar til at outsource?
- Outsourcing af andre ting end online arbejde
- At have råd til at outsource
- Outsourcing giver mere passiv forretning
- Får andre til at lave det kedelige
- Hvilke ting kan man outsource?
- Hvor finder vi dansk arbejdskraft
Links nævnt
- Jobnet: https://job.jobnet.dk/
Super podcast endnu engang!
Lyt godt efter historien Mikael fortæller om at finde danske artikelskribenter. Det er et mesterstykke han har lavet med den udvælgelsesproces!
Jeg har skrevet et par ord om en anden del af podcasten her: https://plus.google.com/u/0/107018355063274719222/posts/M4ZxBXEEg7u
Hej Anders, tak for kommentaren. Jeg kan sagtens følge din pointe om at man kan være heldig at finde en der sagtens kan udføre et fantastisk stykke arbejde uden at man kan forklare dem hvad det er de skal. Min påstand vil dog stadig være, at det er undtagelsen nærmere end reglen.
Har man fundet en person der kan arbejde på den måde om som kan følge ens tankegang, uden at man behøver at udtrykke den, så er det om at holde fast på vedkommende.
Personligt ville jeg dog ikke kaste dyre penge efter nogen i håb om at de kunne finde ud af tingene selv og jeg vil slet ikke anbefale det til folk der outsourcer for første gang. Er man rutineret og tjener gode penge man kan tåle at satse med, så kan det være et fin og potentielt givtigt forsøg.
Når det så er sagt, så ville jeg naturligvis aldrig vente med at hyre en grafiker indtil jeg selv var super skrap til det grafiske, MEN jeg ville vente indtil jeg havde brugt rigtig meget tid på at finde ud af præcis hvad det var jeg gerne ville have, hvordan det skulle se ud osv. Specielt hvis det er en dygtig (og dyr) grafiker. Hyrer man en person på Fiverr, så kan man bedre tillade sig at satse nogle gange i håb om at finde den rette.
Mit gæt er, at vi nok slet ikke er så uenige når det kommer til stykket.
Nej, vi er nok ikke særligt uenige om det i virkeligheden, men jeg synes nu alligevel at følgende forkortede pointe er vigtig at have med for folk som ikke har massiv erfaring med ansættelser:
Hvis du er ved at ansætte en, som du først skal lære op inden han eller hun kan gøre arbejdet, så er det tit bedre at lade være og i stedet bruge endnu mere tid på at finde flere kandidater. For pludselig finder du en kandidat, som har ægte talent for opgaven + erfaring. Og sådan en person kan begynde med det samme, kan give _dig_ gode råd osv.
Jeg har selv oplevet det utallige gange gennem tiden: Jeg har været igennem rigtigt mange kandidater, og har fundet en som er ret god – god nok, og som jeg ligesom er ved overtale mig selv til at ansætte. Når jeg så tager mig selv i det og beslutter at prøve igen – at finde flere kandidater, så kommer der pludselig en anden, som bare er ti gange bedre end den bedste af de første. Og så er du helt sikker.
Det her med at skulle hyre hjælp til noget man ikke kan selv – og alligevel få god hjælp, kender vi jo alle fra alle mulige sammenhænge. Når vi sender bilen på værksted, når vi skal have malet huset. Og fx når en webshopejer kontakter Riisager for at få hjælp til det der søgemaskineoptimering: Han behøver intet at vide om det selv, for Riisager skal nok hjælpe ham med at træffe de rigtige beslutninger osv. Det har han nemlig talent og erfaring nok til at kunne gøre til UG.
Gode ideer – glæder mig til sidste del.
Jeg kæmper selv med at få det til at virke.
Jeg mener dog ikke alt kan/bør outsources, selv om det er muligt. Det handler ikke kun om at tjene flere penge. Men at leve fuldt ud som menneske.
Det er en “tosset” sammenligning at sige det koster kr. 1000,- i timen, hver gang man gør noget andet., så som at sætte en praktikant ind i en opgave. Du mister jo heller ikke kr. 7.000,- fordi du får en god nats søvn. Uden en god søvn visner vi.
Overdrivelse fremmer forståelsen. Sætte du en au pair pige til at passe og opdrage dine børn, så du kan side på kontoret og lave kr. 1000,.- i timen. Men jeg vil jeg væde på at du føler dig rigtig fattig på dit dødsleje.
Jeg hader selv at gøre rent, og kunne/burde nok hyre en rengøringsdame til at komme forbi min lejlighed. Jeg kan tjene men i timen end hun/han koster, hvis jeg bare arbejdede nogle timer mere. Men gør jeg det mister jeg en af de vigtigste menneskelige værdier – at holde orden i sit hjem. Det giver mere ro i sindet og mere glæde.
Men det giver mening at outsource sit arbejde så man kan få mere tid selv til de basale livsvigtige værdier i et menneskes liv.
Læs her lidt om hvad folk fortryder på deres dødsleje 🙂
http://goo.gl/NHeud
Lauge
@Anders – Jeg tror vi taler forbi hinanden. Du taler om at ansætte en der er rigtig god, MEN hvordan kan du vurdere det hvis du ikke kender noget til emnet? Vi kan begge to godt blive enige om, at det vil være en god ide, at hyre Riisager til SEO, men det er kun fordi vi ved noget om emnet og kender ham. Der er utallige eksempler på DYRE folk indenfor f.eks. SEO som vil spilde dine penge og potentielt skade dine sider.
Jeg vil dog gerne høre hvad du så vil anbefale den nye hjemmesideejer skal gøre? Lad os antage, at de ikke har tid/lyst til at skrive artikler, men ved at det er en nødvendighed. Hvad ville du anbefale at de skulle gøre udfra de kommentarer du har skrevet ovenfor?
@Lauge – Tak for din kommentar. Jeg bliver dog lidt forvirret, for jeg mener ikke, at vi noget sted siger at man skal outsource for enhver pris? Det er i hvert fald ikke det (jeg/vi) har prøvet at kommunikere.
Det jeg forsøger at sige er, at du skal outsource det der 1) Giver mening økonomisk og 2) Som du ikke har lyst/evner til.
Så hvis vi kan blive enige om den del, så kan vi vel se bort fra børneopdragelsen og rengøringen. Har man lyst til den ene eller begge disse ting, så skal de naturligvis ikke outsources. Men det er et spørgsmål om personlige holdninger/ønsker og ikke noget der kan sættes et “rigtigt” svar på.
Mht. søvn, så er vi helt enige om, at man ikke kan fungere uden at sove. Jeg vil dog alligevel vove den påstand at mange kunne drage stor fordel af at sove mindre hvis de virkelig ville have deres online forretning til at vokse. Jeg tror vi kan finde rigtig mange succesfulde iværksættere der har ofret meget søvn til fordel for deres forretning. Som med ovenstående er søvn også en personlig ting. Nogen mener de skal sove 10 timer om dagen og andre mener de kan nøjes med 5. Igen et personligt valg som ikke rigtig kan diskuteres. Den tid der ikke bruges på at generere end indtægt, vil jeg dog stadig mene (sat på spidsen) kan omsættes til “tabt indkomst” – at man så kan være OK med det, er noget andet.
Tak for linket. Det er altid interessant at læse hvad andre har fortrudt i deres liv, så man (måske) kan undgå at gøre de samme fejl.
@Mikael: jeg tror vi er enige 🙂
Det var bare den med, at det koster kr. 1.000,- i timen, at sætte en praktikant ind i noget, der fik mine fingre til at skrive 🙂
At sætte “ansatte” ind i noget, er jo også en investering.
God weekend!
🙂
PS/ Man kan kun skrive indlæg her hvis man har en hjemmeside?
Hej
God podcast. Lige et hurtigt spørgsmål: Hvad betaler I jeres freelancere for en dansk artikel?
@Lauge – Helt enig i, at oplæring af en ansat (eller for den sags skyld en person man outsourcer til) er en investering og derfor også en nødvendighed. Jeg tror at Sørens kommentar var mest møntet på at det var en praktikant og altså en meget kortvarig ansættelse.
Mht. hjemmesidekravet, så er det en fejl. Andre har påpeget det, men jeg havde glemt det igen. Nu skal jeg nok få det løst. Tak.
@Bjarke – Det er meget forskelligt hvad vi betaler. Vi talte lidt (inden podcastet) om hvorvidt vi skulle tale om vores priser, men besluttede ikke at gøre det da 1) det handler om hvad man kan forhandle sig frem til og 2) vi ved aldrig hvem der læser/hører med.
@Anders – Kom i øvrigt også lige i tanke om, at vi skal holde tungen lige i munden omkring Outsourcing vs. Outtasking. En mekaniker og en maler er en Outtasking opgave. Outsourcing er hvor du kontinuerligt og meget ofte (måske endda dagligt) gør brug af den samme persons arbejdskraft.
Tak for at I laver podcasts – jeg har ikke hørt ovenstående endnu, da iPod’en er død. 🙂 Men jeg skal nu have fundet ud af noget, så jeg igen kan lytte med under transport-spildtiden.
Ontopic:
Jeg benytter selv outsourcing i mindre målestok. Jeg har aldrig haft nogen kæmpe succesoplevelse med det, da der “altid” går et eller andet galt, er mangler, ikke har den ønskede effekt m.v. – men jeg har da sparet lidt tid her og der, så lidt har også ret..
Jeg har en plan om at sætte det mere i system med nogle rutineopgaver: I den forbindelse har jeg et ønske om at overvåge “min ansattes” arbejde:
Kender I (eller andre der læser med) noget program til dette?
– Optimalt set (for mig) skulle man både kunne kigge med “live” og man skal kunne efterfølgende se en optagelse af, hvad der er lavet på skærmen i en given periode… Helt optimalt set, så ville tidsregistreringen kun tælle op, mens der optages på skærmen. (Synes jeg mindes nok snak om, at noget lign. fandtes på en premium-service på en af oursourcing/freelance-portalerne.)
Tak for evnetuelle tips på forhånd! 🙂
Så har jeg researchet en del mere – hvilket jeg måske skulle hve gjort fra starten. “Resultatet” er ikke 100% som ønsket, men jeg har fundet ud af, at Odesk faktisk tilbyuder noget, som giver meget god mening:
https://www.odesk.com/downloads
– der kan man så “overvåge” sine ansatte via screenshots..
Hey…
Jeg har brugt odesk i nogen tid.
Man skal lige huske på, at hvis det er en time kontrakt, så skal man senest torsdag i hver uge indsende en “dispude”, hvis man er utilfreds. Ellers er der ingen chance for refund, med mindre personen du har hyret er enig.
Det har kostet mig noget sved på panden 🙂
Hej Peter Lauge,
Har du så netop benyttet oDesk Team programmet til at holde styr på timerne? Hvad er din vurdering af programmet – styrker/svgheder/supplement-programmer? 🙂
@Christian – Jeg forstår godt dine bekymringer og specielt hvis du ikke har haft den store succes med outsourcing. Jeg havde også selv en ide om hvordan jeg kunne overvåge dem jeg outsourcer til, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var løsningen for mig. Det jeg mener er vigtigt at huske på er, at der er tale om et samarbejde. Tillid er rigtig vigtigt og har du brug for 100% videoovervågning, så udviser du ingen tillid.
Personligt gør jeg det, at jeg får tilsendt en f.eks. daglig rapport over det arbejde der er udført. I starten vil jeg naturligvis gennemgå det udførte arbejde og sende kommentarer tilbage (evt. video hvis det er krævet) så næste dags arbejde bliver bedre.
På den måde får jeg (ofte i løbet af 3-5 dage) personen i den anden ende til at forstå præcis hvad det er jeg gerne vil have og derefter behøver jeg ikke kontrollere så tit. Jeg får stadig de daglige rapporter, men jeg kontrollerer det mindre og mindre (så længe alt ser ok ud).
Jeg foretager dog altid stikprøver hist og her (måske 2-3 gange på en måned) for at sikre mig, at personen ikke har bevæget sig ud på et sidespor og glemt hvad det var jeg gerne ville have. Nogle gange er jeg også selv blevet klogere i mellemtiden og så kan jeg få dem til at modificere deres tilgang.
Så mit input til dig er:
1) Lav super skarpe forklaringer af hvad du gerne vil have (problemer ligger meget ofte her)
2) Få daglige rapporter og send daglig feedback (brug en masse tid her)
3) Stol på at folk vil gøre deres bedste. Big Brother løsninger giver sjældent et godt samarbejde.
Mvh
Mikael
Mikael, jeg tror du har fat i noget med det om outsourcing ift. outtasking. Jeg kan nemlig sagtens følge det der med at det er meget nemmere at hyre folk til noget jeg selv er god til.
Så det må være noget med at sørge for at kernen i det du producerer faktisk er noget du selv ved noget om. Lad være med at åbne et autoværksted, hvis du ikke ved noget om at reparere biler fx.
Men hvis du er mekaniker og åbner et autoværksted, får du også brug for at hyre en masse eksperter i andre ting end dit eget speciale. Sælger, bogholder, hjemmesidesmed osv.
Det kan hurtigt blive en ret stor del af dine udgifter, når vi taler om affiliate marketing fx. Du er måske ekspert selv i artikelskrivning, seo og monetizing, men skal købe dig til en masse hjælp – måske fuldtidsstillinger – indenfor kodning og grafik.
Og hvordan vurderer du så hvilken grafiker eller koder som faktisk er dygtig nok til jobbet?
Her er det gjort en del lettere via de forskellige outsourcing-portaler på nettet. Odesk, Freelancer.com og Elance fx. De giver alle mulighed for at se kandidaterne an: Test scores, uddannelse, reviews og lønninger fra tidligere jobs osv osv.
Derefter kommer interviewprocessen, hvor det gælder om at du forholder dig kritisk og stoler på din mavefornemmelse. Og når du til sidst har 2-3 kandidater som ser super gode ud, er det næsten altid en god ide at give dem en lille prøveopgave for at se hvem der faktisk kan levere varen og levere den til tiden og kan finde ud af at kommunikere effektivt med dig undervejs.
Men en spøjs ting som jeg bliver mere og mere opmærksom på som tiden går er, at det rigtigt ofte sker at jeg ligesom bare ved at en kandidat er super kompetent og den rette til opgaven – allerede helt tidligt i forløbet. Måske bare på baggrund af nogle få liniers svar på et jobopslag.
Det er næsten noget du bare kan mærke, når der er en superkandidat foran dig. De udstråler et eller andet som ikke er til at tage fejl af. Du ved bare at de er kompetente. Ingen tvivl.
Nogle gange når du har din korte liste med 2-3 egnede kandidater er det stadig som om noget ikke er helt rigtigt. Det er ligesom du skal overtale dig selv til at de er gode nok. I de tilfælde prøver jeg altid at tage mig i det og køre en runde mere for at få nye kandidater ind i kampen.
Og så sker der næsten altid det, at der pludselig står sådan en super kompetent en klar. Og jeg ender med at ansætte en som er cirka 10 gange bedre end den bedste af de første kandidater.
Mikael, tak for dit svar og dine råd! Jeg kan let se pointen i at man er nødt til at stole på sine folk.. ikke mindst, hvis jeg begynder at indtænke tidsspildet i at se og se alt for meget med på videoovervågningen. Kva mine lidt dårlige erfaringer, tror jeg dog ikke jeg tør “give slip”: men det vil nok være fornuftigt at informere den ansatte om, at det blot er en overgangsordning mens vi sikrer forståelsen/samarbejdet – og så sørge for at få det udfaset så hurtugt som muligt, så snart jeg ser, at jeg (måske) endelig har fået fat i en person, som virkelig lavet et godt stykke arbejde…
@Christian: jeg har brugt odesk på 2 opgaver indtil dato.
Den første gik helt perfekt. En gut fra Kina sagde han ville levere om 6 timer, det gjorde han. Han tog så også 25$ i timen, men han leverede og jeg var glad. Det var så en lille WordPress opgave.
Så gav jeg ham en noget større opgave. Og den forstod han simpelt hen ikke. Og jeg forstod ikke at odesk har en dispute deadline torsdag aften. Så da jeg ville dispute ham var det for sent.
Man kan løbende følge med på nogle skærmbilleder. Det giver ikke mig meget.
Mit råd er, lav opgaver så små og konkrete som muligt. Og hvis projektet er sat til 40 timer. Så giv kun 10 timer om ugen. Så du kan når at gennemgå koden og give feedback.
Ham jeg satte på opgaven, havde brugt alle 40 timer torsdag morgen. Og han var umulig at få til at sende mig kode.
Men hvad – jeg er blevet klogere og lidt fattigere 🙂
@Anders – Vi er enige hele vejen. Hvis jeg lige holder tungen lige i munden og kigger på dit eksempel omkring en mekaniker der starter et værksted og skal kigge på det i forbindelse med outsourcing, så taler vi om at han/hun skal hyre en person på fuld tid.
Dvs. at det vil formentlig ikke være en hjemmesidesmed. Det vil være en engangsopgave og dermed være tale om outtasking. Jeg er sikker på, at vi begge kan finde hundredevis af eksempler hvor dette er gået helt galt (f.eks. java hjemmesider).
Bogholderen vil være en slags deltids-outsourcing, da det næppe vil kunne fylde fuld tid. Ved man lidt om debet/credit, moms og skat, så vil det være meget lettere at finde denne person. Er man helt blank, så kan det komme til at koste meget dyre lærepenge. Min påstand er, at der findes rigtig mange derude som udbyder og lever af bogholderi ydelser, men som nok hellere burde lave noget andet.
For sælgerens vedkommende vil det formentlig (gæt) være relativt enkelt at se om han/hun er dygtig. Vælger man tilmed at indarbejde en stor del provisionsaflønning, så koster det ikke så meget hvis man har ansat en forkert.
Når alt kommer til alt, så kan jeg kun give dig ret i det med mavefornemmelsen. Mit udsagn i podcastet handler dog om, at jo mere du ved om emnet (uden nødvendigvis at være ekspert), desto bedre mavefornemmelse vil du have og desto bedre vil du være i stand til at bedømme og vurdere det udførte arbejde.
Jeg vil derfor aldrig råde nogen til at starte deres “outsourcing karriere” med at hyre folk til noget hvor de selv er helt blanke. Uanset deres intuition, så mener jeg, at det vil være vejen til hovedpine og problemer.
Spændende indlæg, som er relevant for mange.
Vi har selv med blandet succes forsøgt outsourcing. Programmering og design til Indien var en giga fiasko, som endte med at blive dyre end det, som en dansker/svensker ville have taget for opgaven (ik billigste valg med en sublim og dygtig person indenfor hver faggruppe).
Til gengæld har vi stor succes med outsourcing af fritlægning af billeder til Indien. En simpel manuel opgave, som ik kræver de tænker det store. Den udfører de til UG med kryds og bolle, og priserne er fantastiske.
Det sværeste ved at outsource til Asien er, at kulturen og tankegangen er meget forskellig. Intet er logik, og det kræver mega meget arbejde i starten, som Mikael også er inde på… Nogle gange for meget arbejde!
@Morten – Jeg synes det er interessant at høre at du har fundet noget som med fordel kan outsources til Indien. Det kan godt være, at man bare skal have fat i opgaver hvor der slet ikke skal tænkes. Hvordan med hensyn til priserne? Jeg har hørt rygter om, at Indien er blevet væsentligt dyrere end de var for bare få år siden. Er det noget du har oplevet?