• Forside
  • Ressourcer
    • DK Online Markedsførings Blogs
    • Bedste Ressourcer
  • Podcasts
    • The Industrious Geeks
    • Antphilosophy Podcasts
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Om mig
    • Omtale
    • Betingelser

Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing

Lær hvordan du får succes med internet markedsføring online. Alt fra værktøjer til skridt for skridt forklaringer der vil sikre dig succes online.

2.546 følger mig på Twitter. Følg mig nu! Forbind med mig på LinkedIn!
  • SEO
  • Affiliate
  • Outsourcing
  • Trafik
  • Tjen penge
  • Andet

Skab passiv indkomst som Robert Kiyosaki

28. februar 2008 By Mikael 19 Comments

Rich Dad, Poor DadSom jeg beskrev i mit indlæg omkring manglende aktiver, så har jeg været en flittig læser af Robert Kiyosaki’s bøger på min ferie. Jeg fik læst Rich dad, poor dad og Rich dad’s guide to investing. Begge gjorde et stort indtryk på mig og fik rusket op i nogle ting.

Et af de spørgsmål Robert stiller i en af bøgerne er: Hvad er din største udgift hver måned?

Her tænkte jeg straks: “Omkostninger på huslånet”, hvilket også ville være det umiddelbare svar for rigtig mange andre mennesker.

Svaret var naturligvis: “Skatten” man betaler på sin indkomst. Det der ramte mig var, at skatten er blevet en så naturlig del af at arbejde for en løn, at jeg slet ikke har overvejet den som en omkostning der måske kunne gøres noget ved.

Hele problemet omkring den almindelige persons penge-problemer tillægger Robert manglende uddannelse omkring penge. Han mener, at håndteringen af penge ikke er andet end et helt almindeligt håndværk og at udfordringen for mange (de fleste) blot er, at de aldrig uddanner sig inde for penge. Han kalder det Financial Litteracy.

Cashflow 101 board gameJeg må indrømme, at jeg tror han har meget ret i det han skriver. Jeg har i hvert fald selv besluttet at gøre noget ved det og har derfor investeret i lidt flere af hans bøger, samt hans spil Cashflow 101. Ved at spille Cashflow 101 vil man lære en masse omkring håndtering af penge og man vil lære at se på penge på en anden måde.

Den primære ide er, at man skal lære at skabe sig en passiv indkomst eller sagt på en anden måde “et tilbagevendende cashflow”. Jeg har store forventninger til spillet og skal nok komme med en opdatering når jeg har fået spillet det et par gange.

Har du løst nogle af Roberts bøger eller spillet hans spil? Jeg vil meget gerne høre din mening og erfaringer med begge.

Filed Under: Diverse

About Mikael

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil.

Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere.

Comments

  1. Brian Brandt says

    29. februar 2008 at 10:04

    Cashflow spillet lyder da meget sjovt. Det ville jeg dælme gerne prøve..

    Kunne være sjovt at mødes en aften og spille 😉 .. men geografien er nok et problem i denne sammenhæng..

    Hvor har du købt spillet ?

    Svar
  2. Mikael says

    29. februar 2008 at 10:21

    Jeg ringede til dem og hørte om de kunne sende det fra et sted i Europa så jeg slap for moms og told, men det havde de lidt svært ved at hjælpe mig med.

    Spillet koster $195 i USA, men med fragt, told og moms så var det nok blevet en del dyrere.

    Istedet fandt jeg siden http://www.richdad.se som både sælger spil og bøger på svensk og engelsk. Jeg har naturligvis valgt den engelske version.

    Omkring at mødes så kan jeg læse rundt omkring at det ofte er det der volder folk problemer, da det ikke er menigmand der gider bruge 3-6 timer pr. spil for at lære at blive økonomisk klog.

    Jeg ved dog at http://www.peteandersen.dk arrangerer nogle aftener hver måned, så jeg er sikker på at du kan finde tilsvarende personer der arrangerer det over på fastlandet.

    Svar
  3. Thomas Pedersen says

    25. august 2009 at 21:39

    Cashflowspillet er for cool.

    Det sætter også nogle tanker igang. Jeg har en ven der har det, men han bor også her i københavn.

    Jeg altid godt kunne lide matador, så da jeg skulle spille cashflow første gang troede jeg at jeg helt sikkert skulle vinde, men landede på en sidsteplads, da jeg aldrig kom ud af rotteræset.

    Det er rigtigt at det tager et godt stykke tid, men det er ligesom at sætte sig foran computeren (når man er hjemme, ikke på arbejdet), tiden går en del hurtigere, fordi det er interessant.

    Jeg læste et indlæg fra en på Amino den anden dag hvor han også snakkede om rich dad, poor dad, så jeg tænkte at jeg skulle finde en billig lydbog jeg kunne downloade og faldt over denne side
    http://www.imeem.com/blazeurmind/music/DfTaFx36/robert-kiyosaki-rich-dad-poor-dad/
    hvor man åbenbart kan lytte til hele bogen gratis sammen med lidt andre ting af ham.
    .-= Thomas Pedersen´s last blog ..Fik du dit eget navn på FaceBook? =-.

    Svar
  4. Mikael says

    25. august 2009 at 21:51

    Det er et super godt link du har fundet der Thomas. Hvis du en dag er frisk på et spil CF så lad os lige tale sammen. Jeg mangler gerne nogen at spille med, men er for nærrig til at betale i de CF klubber der findes.

    Det eneste der mangler med det link du giver er at man kan downloade det 😉

    Svar
  5. Thomas Pedersen says

    25. august 2009 at 22:46

    Jeg vidste ikke at der var CF klubber hvor man kunne betale sig til at få lov at spille med.

    Det kunne være jeg skulle sige til min ven at han skulle tage betaling for spillet, når vi kommer og spiller.

    Efter at have fået mit 3 barn nu, og fået endnu en liabillity, vores værdifaldende hus, så har jeg nok være fanget endnu mere i rotteræset end før, selvom jeg tjener mere nu(classic).

    Men jeg kommer til at få en del mere tid de næste 8 måneder som skal bruges på sådanne ting.

    Men du havde også et spil, ikke?
    .-= Thomas Pedersen´s last blog ..Fik du dit eget navn på FaceBook? =-.

    Svar
  6. Mikael says

    25. august 2009 at 23:01

    Jo da 😉 Man skal jo øve sig for at blive bedre 🙂

    Svar
  7. Thomas Pedersen says

    23. september 2009 at 23:07

    Hej Mikael,
    Jeg regner med at vi finder ud af at spille her en af de nærmeste par uger.

    Du kan lige sende mig en mail på thomas@minbolig.net, hvis du gerne vil være med. Jeg tror at det bliver en fredag aften eller søndag eftermiddag.
    .-= Thomas Pedersen´s last blog ..Don’t get suckered into Domain Trade LLC =-.

    Svar
  8. Mikael says

    24. september 2009 at 14:51

    Hej Thomas,

    Jeg har sendt dig en mail. 😉

    Svar
  9. Kenneth Lund says

    6. november 2012 at 10:28

    Hej !

    Tak for ovenstående – jeg har netop selv læst to af hans bøger og må sige at det har været inspirerende.

    Nu vil jeg så gerne finde spillet i fysisk form – googlede og landede her – men synes ikke jeg har held til at åbne den svenske side, der omtales – deres shop loader ikke (i hvert fald ikke her hos mig nu).

    Er der ingen i DK der forhandler spillet?

    Mvh Kenneth Lund
    Living Smart TV

    Svar
  10. Mikael says

    6. november 2012 at 10:35

    Hej Kenneth,

    Tak for din kommentar. Denne side loader fint for mig. Det direkte link til spillet er http://www.mindshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=654.

    Svar
  11. Kenneth Lund says

    6. november 2012 at 10:54

    Ah, super – tak for linket.

    MEN TO TUSINDE KRONER ?!?!?! WTF! 🙁

    Svar
  12. Mikael says

    6. november 2012 at 10:57

    Hej Kenneth,

    Ja det er ikke billigt. Personligt valgte jeg at se det som en investering i min økonomiske uddannelse. Jeg kunne hurtigt finde et dagskursus der kostede det samme eller mere, men som ikke ville give mig nær så meget inspiration og fornemmelse for konceptet.

    Svar
  13. Kenneth Kammersgaard says

    21. december 2012 at 07:40

    Har i prøvet den online version af spillet? Jeg blev da økonomisk uafhængig i andet spil, så det tyder da meget godt 🙂

    Er der stor forskel på brætspillet og online versionen?

    Svar
  14. Mikael says

    21. december 2012 at 07:54

    Hej Kenneth,

    Jeg har ikke forsøgt online versionen. Umiddelbart synes jeg heller ikke at brætversionen er specielt svær. Der hvor det svære kommer ind er, at få tankegangen i spillet før over til det virkelige liv. Først det bliver det rigtig spændende.

    Svar
  15. Kenneth Kammersgaard says

    21. december 2012 at 08:27

    Hej Mikael

    Skal vi aftale en dag/aften i januar, hvor vi prøvede at spille online versionen?

    Det kunne da godt være der var flere der ville være med 🙂

    Det er da billigere end de 2000 dask for spillet, det gælder jo om at skrue ned for sine expenses 😉

    https://webgame.richdad.com/Lobby.aspx

    Venlig hilsen Kenneth

    Svar
  16. Mikael says

    21. december 2012 at 08:36

    Tak for tilbuddet, men jeg springer over. Har for travlt med en masse andre ting. Men måske andre vil hoppe på.

    Svar
  17. Kenneth Kammersgaard says

    21. december 2012 at 09:32

    Det er helt i orden, det kan være der er andre der hopper på 🙂

    Svar
  18. Jan Elmar Sørensen says

    9. februar 2013 at 04:59

    Hvad synes du om spillet, Mikael? Kan du anbefale andre at købe spillet, også her 5 år efter?

    Svar
  19. Mikael says

    9. februar 2013 at 07:15

    @jan – Der er ingen tvivl om, at spillet stadig er aktuelt og det tror jeg også det vil være om 10 år. Det handler mest af alt om at få ændret sin tankegang. Spillet er en lettere (og man lærer bedre ved leg) måde at indse de mange muligheder der er og de faldgruber der findes.

    Prisen er høj, men jeg har den dag i dag, stadig ikke fortrudt at jeg købte det. Jeg kan nok ikke tilskrive det hele til spillet og bøgene, men jeg er i dag ved et punkt hvor jeg ser forretningsmuligheder overalt og endnu vigtigere, finder det langt sjovere at investere mine penge, end at bruge dem.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.

Antphilosophy Podcasts

9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed

25. maj 2018 af Mikael Leave a Comment

Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder

8. maj 2018 af Mikael 2 Comments

Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger

18. januar 2018 af Mikael 2 Comments

Seneste indlæg

  • Gode podcasts jeg lytter til (2019 edition)
  • 9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed
  • Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder
  • Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger
  • Sådan har Trendday fået succes i et svært marked

Seneste tweets

  • Er det den store dominibrik der får tingene til at vælte? https://t.co/FCyqWnxtJi 3. juni 2019 04:43
  • MailChimp's nye regler kan komme til at koste dig dyrt (fra 15. juni 2019) https://t.co/84mo7dDTl7 Hvis du ikke h… https://t.co/7ZVr3095CN 31. maj 2019 06:02
  • Glæder jeg mig til at se senere! https://t.co/EWBLrauXdD 28. maj 2019 11:11
  • Følg mig her

Søg

© Copyright 2007-2023 · Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb, Danmark · Betingelser