• Forside
  • Ressourcer
    • DK Online Markedsførings Blogs
    • Bedste Ressourcer
  • Podcasts
    • The Industrious Geeks
    • Antphilosophy Podcasts
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Om mig
    • Omtale
    • Betingelser

Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing

Lær hvordan du får succes med internet markedsføring online. Alt fra værktøjer til skridt for skridt forklaringer der vil sikre dig succes online.

2.546 følger mig på Twitter. Følg mig nu! Forbind med mig på LinkedIn!
  • SEO
  • Affiliate
  • Outsourcing
  • Trafik
  • Tjen penge
  • Andet

Tjene ekstra penge med en hjemmeside

11. januar 2011 By Mikael 24 Comments

Tjene ekstra penge med en hjemmesideJeg har længe gået med ideen om, at jeg gerne ville skrive en række indlæg som kunne hjælpe andre til at komme i gang med at tjene ekstra penge på nettet. Der er hundredvis af metoder til at gøre dette og jeg har tidligere været inde på forskellige modeller, men denne gang vil indgangsvinklen være lidt anderledes.

Nogle af de populære indlæg jeg har skrevet tidligere handlede meget om at automatisere processer og indhold og jeg er stadig en stor fortaler for systemer. En ekstra indtægt bliver først rigtig interessant når den går hen og bliver mere eller mindre passiv, eller i hvert fald kun kræver en minimal indsats.

Desværre er meget “automatisk” faldet hen i den lidt mere “spam-agtige” kategori og det betyder (heldigvis) også, at levetiden for de hjemmesider er relativ kort. Det er ikke den slags sider jeg vil lære dig at bygge denne gang.

Hjælp den der søger

Den bedste måde at sikre, at din nye hjemmeside kommer til at være holdbar i længden er ved at levere kvalitet til den der søger.

“Kvalitet” er noget som alle har holdninger til og meninger om, så jeg vil blot definere det som:

Kvalitet = Svarene på de spørgsmål som du selv gerne ville have svar på hvis du havde tastet søgeord “X” ind i søgemaskinerne

Ud fra ovenstående definition er det derfor relativt enkelt, at skrive artikler og indhold af en god kvalitet, for du er selv din egen dommer. Så længe du er ærlig omkring det du laver og gør det bedste du kan, så går du ikke helt galt i byen.

I de kommende indlæg vil jeg tage udgangspunkt i et specifikt eksempel (tema/søgeord) og forklare dig hvad jeg ville gøre hvis jeg skulle sætte en side op omkring det.

Indholdet i de kommende indlæg

Da jeg gerne vil have, at du kan tage bolden op og komme i gang med din første seriøse og langtidsholdbare hjemmeside, så vil jeg dele processen op i mindre bidder. På den måde håber jeg, at det bliver lettere at tage tingene skridt for skridt.

I løbet af året forventer jeg, at komme med en endnu mere uddybende beskrivelse i form af en gratis e-bog som vil tage udgangspunkt i den samme proces. Dertil kommer der alle de ekstra ting som dukker fra i forbindelse med kommentarerne og feedback’en jeg får på baggrund af de kommende indlæg.

De kommende indlæg kommer til at handle om følgende emner:

  1. Hvilket tema/emne skal jeg vælge
  2. Hvordan vurderer jeg indtægtspotentialet
  3. Hvordan vurderer jeg konkurrenterne
  4. Hvordan finder jeg et godt domæne
  5. Skal jeg bruge WordPress til min side
  6. Hvem skal jeg vælge til mit webhotel
  7. Hvad skal jeg skrive om indenfor emnet
  8. Hvordan gør jeg opmærksom på min side
  9. Hvordan kan jeg tjene penge på min side
  10. Hvordan holder jeg siden ved lige
  11. Hvad gør jeg herfra – (inkl. det lidt mere avancerede)

Hvis der dukker noget op undervejs som jeg mener, vil være relevant for dig, så kommer det naturligvis ind hvor det vil passe.

Mit mål er, at så mange af jer som muligt vil følge de råd jeg giver, vil lægge den rette indsats i projektet og ende ud med en hjemmeside der kan tjene jer 1.000-5.000 kroner ekstra hver måned.

Det er ikke noget der sker på en uge eller en måned og jeg lover ikke at det bliver nemt. Det der skal gøres er enkelt og alle kan finde ud af det, men uden den rette vedholdenhed og indsats, så kommer du ikke i mål (mit lille forbehold, så de dovne ikke senere kommer og påstår at jeg lovede noget).

Jeg ser frem til at skrive de kommende indlæg og håber at du vil få gavn af dem.

/Mikael

Filed Under: Tjen penge Tagged With: hvordan tjener jeg penge med en hjemmeside, tjen penge på nettet, tjene penge med hjemmeside

About Mikael

Mikael er ejeren af AntPhilosophy.com. Han har en interesse og en passion for internet markedsføring online og et altovervejende mål om at skabe en stor passiv indkomst på nettet. En indkomst der kan skabe økonomisk uafhængighed. Han deler ud af sin erfaring og viden så andre kan opnå det samme... hvis de vil.

Vejen går ofte forbi søgemaskineoptimering, automatisering, outsourcing, affiliate marketing, Google Adsense og meget mere.

Comments

  1. Daniel says

    11. januar 2011 at 21:40

    Hej mikael.

    Det lyder som et rigtig spændende projekt som jeg helt sikkert skal følge med i.

    Jeg er selv ret ny i denne verden idet jeg den 1 dec. startede min første affiliate side op, og arbejder nu for at optimerer den efter bedste evne. Som ny er der dage hvor man ser lyset og andre dage hvor man ikke helt ved hvor man skal starte, i hvert fald hvis man som jeg ikke anede noget som helst om SEO og opbygning af hjemmesider.

    Mit valg af emne vidste jeg godt er et svært emne specielt så grøn som jeg er, men der har været masser af inspiration og hjælp at hente, så valget var for at lære og komme nemmest muligt igang. Nemt har det dog ikke været og ved nu at det kræver vedholdenhed og tålmodighed.

    Jeg vil derfor se frem til at lære af dig mikael og glæder mig til at læse og arbejde med på dette projekt.

    Rigtig god aften

    Daniel

    Ps: beklager hvis mit indlæg mangler breaks, men skriver fra min iPhone!

    Svar
  2. Mikael says

    11. januar 2011 at 22:08

    Hej Daniel,

    Jeg vil gøre mit bedste for at du kan få noget ud af det. 🙂

    Svar
  3. Lise Halskov says

    11. januar 2011 at 22:09

    Hej Mikael,
    Faldt lige over din blog i dag, og synes det ser rigtig godt ud. Jeg vil glæde mig til at følge din “føljeton”!
    Mange hilsener Lise

    Svar
  4. Søren Sprogø says

    11. januar 2011 at 22:55

    Wauw Mikael, kanon føljeton! Den glæder jeg mig godtnok til at følge 🙂

    Håber du kommer med nogle gode tips til, hvordan man får skrevet alt sit materiale. Her tænker jeg på, hvis man f.eks. synes man vil oprette et site om maling, men egentligt ikke ved imponerende meget om at male.

    Svar
  5. Mikael says

    11. januar 2011 at 22:56

    Hej Lise,

    Dejligt med et nyt ansigt. Velkommen til. Jeg håber at du vil få noget ud af de kommende indlæg.
    Hvis du ikke har gjort det allerede, så vil jeg da anbefale, at du kigger dig lidt omkring og ser om ikke der var noget andet brugbart. 🙂

    Svar
  6. Mikael says

    11. januar 2011 at 23:06

    Hej Søren,

    Det er lige præcis en af de ting jeg vil dykke ned i fordi mange har problemer med det (det kan jeg også selv have) og derfor vælger at springe over hvor gærdet er lavest. Den slags skal vi gerne undgå, så det satser jeg på at kunne give nogle gode input til.

    Svar
  7. Steffen Gregersen says

    12. januar 2011 at 09:55

    Hej Mikael

    Det bliver rigtig spændende at følge din artikel serie her. Det glæder jeg mig meget til.
    Godt initiativ at tage det helt fra bunden og frem, det har manglet mange steder, hvor der kun bliver skrevet om et lille specifikt emne.

    Svar
  8. Simon Willer says

    12. januar 2011 at 20:57

    Top respekt for at du gør dette…

    Svar
  9. Ole says

    13. januar 2011 at 13:58

    Ja det lyder til at blive en spændende artikelserie, en skam jeg faldt over den allerede nu jeg ville gerne have læst et par afsnit mere med det samme 😉

    Rettelse : der var sørme et indlæg mere 🙂

    Svar
  10. Mikael says

    13. januar 2011 at 14:54

    @Steffen, du må endelig sige til hvis du mener der er noget jeg springer for let henover. Det kan være svært at se hvor problemerne er når man har det meste på rygraden 🙂

    @Ole, jeg skal nok søger for, at der ikke går for lang tid mellem indlæggene.

    Svar
  11. Rolf says

    13. januar 2011 at 15:49

    Lyder spændende. Ser lige som Søren frem til måske at blive lidt bedre til at skrive om maling 🙂

    Svar
  12. Cecilie says

    14. januar 2011 at 09:36

    Jeg vil også tage at følge med her. Er helt ny og ved stort set intet om det, men vil rigtig gerne igang.

    For et par måneder siden forsøgte jeg og har faktisk allerede et (ja, kun et enkelt) domæne med noget tekst på. Jeg havde bare problemer med at få oprettet en AdSense-konto, da google åbenbart syntes det var sjovt at ignorere min anmodning. Nu har jeg forsøgt mig et par gange igen og håber snart at få svar, så jeg kan komme igang.

    I mellemtiden søger jeg en masse viden, og det regner jeg med, at denne føljeton vil hjælpe med 🙂

    Svar
  13. Mikkel says

    17. januar 2011 at 13:36

    Hej Mikael, det lyder super-spændende – glæder mig til at starte på føljetonen! 🙂

    Svar
  14. Jan says

    17. januar 2011 at 18:17

    Jeg følger naturligvis også med her. Fedt initiativ, Mikael 🙂

    Noget, du også kunne tage op – evt. til e-bogen – som jeg personligt synes er spændende, er spørgsmålet om, hvorvidt du skal deaktivere kommentarer på en given hjemmeside. Der er fordele og ulemper ved begge ting.

    Ved at have et kommentarfelt kan du “tiltrække” mere indhold (flere longtails), og hvis du er så god, at du kan lægge op til en spændende debat eller kommentarer, der på anden vis kan være af særlig informativ karakter, kan du tiltrække rigtig mange naturlige links og besøgende.

    Det kan så også være en fordel at lukke for kommentarer, fordi du sparer tid ift. at skulle være moderator eller i det hele taget forholde dig spørgsmål og ekstra indhold.

    Personligt kan jeg rigtig godt lide at få kommentarer, fordi jeg har oplevet det som værende meget fordelagtigt og spændende. Det er noget, jeg gerne vil bruge tid på.

    Jeg mener personligt, at du til hver en tid kan drage fordel af at have et kommentarfelt, uanset emne og tilgang. Du skal bare være kreativ nok og være villig til at bruge tid på det.

    Btw: Man SKAL åbenbart udfylde en URL for at kunne kommentere herinde? Er det noget, du evt. vil ændre på?

    Svar
  15. Mikael says

    17. januar 2011 at 20:14

    Hej Jan,

    Rigtig god ide at få den del med i e-bogen, for som du selv siger er der fordele og ulemper ved begge dele. Jeg hælder også selv til kommentarer af flere forskellige grunde, så det kunne sagtens blive til et lille afsnit.

    Ang. URL’en, så nej det var jeg ikke opmærksom på. Det kommer på listen.

    Tak,
    Mikael

    Svar
  16. Morten says

    2. februar 2011 at 04:42

    “Ud fra ovenstående definition er det derfor relativt enkelt, at skrive artikler og indhold af en god kvalitet, for du er selv din egen dommer. Så længe du er ærlig omkring det du laver og gør det bedste du kan, så går du ikke helt galt i byen.”

    Jeg tror faktisk, at det i rigtig manges tilfælde er direkte modsat. Hvis du kigger på rigtig mange affiliate sites idag, så er teksterne skrevet med enten linkbuilding eller SEO, som formål. Derfor ødelægger det oplevelsen for den besøgende, og jeg er f.eks pisse træt af, at søge på iPhone, da man får et hav af ubrugelige blogs/sammenligningsites, med nada indhold og masser af links.
    Så for manges vedkommende vil en ekstern person til at vurdere teksternes forståelse og værdi, måske være en godt redskab. Og det behøver jo ikke at gøre selve processen meget længere eller mere besværlig…

    Jeg glæder mig til følge med i din nye serie, da min viden på området er lille ;D

    Svar
  17. Mikael says

    2. februar 2011 at 09:25

    Hej Morten,

    Tak for din kommentar. Jeg er dog ikke helt sikkert på, at jeg forstår hvad du skriver.

    Jeg er enig i, at det jeg beskriver, ikke er det de fleste bruger på diverse hjemmesider, men som jeg læser din kommentar, så lyder det som om du tolker mit indlæg anderledes?

    Jeg vil meget gerne høre dit indspark, så jeg kan gøre indlægget så klart som muligt.

    Svar
  18. Morten says

    2. februar 2011 at 12:27

    @Mikael
    Min pointe var, at rigtig mange ik besidder den selvkritisk hed, som du beskriver. Et få tal gør, men alt for mange gør ik…
    Derfor vil det for disse mennesker måske være en bedre ide, at alliere sig med en ekstern person, som vurdere teksternes værdi, og dermed øger kvaliteten den vej igennem.

    Svar
  19. Mikael says

    2. februar 2011 at 13:04

    @Morten,
    Okay, så er vi på samme bølgelængde. Jeg tror du har helt ret i at mange ikke er kritiske nok (tror dog det er bevidst), men omvendt tror jeg heller ikke, at det er den slags personer der kunne finde på at bede andre om at læse teksterne og så er vi jo lige vidt.

    Så jeg vil stadig holde fast på, at hvis man gør sit bedste, så er det godt nok.

    Svar
  20. Morten says

    3. februar 2011 at 02:13

    @Mikael
    Det har du vist ret i hehe

    Svar
  21. Simon Mørk Hermansen says

    14. februar 2011 at 12:50

    Rigtig godt indlæg. Jeg er helt enig i, at kvaliteten af det indhold man leverer er det aller vigtigste. Når først man skuffer, mister man besøgende/læsere. Jeg giver f.eks. en masse lærerigt indhold væk helt gratis, og tjener så penge, hvis folk vælger at købe de løsninger og produkter jeg anbefaler. Naturligvis kun løsninger og produkter, der hjælper dem i forhold til det problem de har.

    Svar
  22. Mikkel Demant says

    4. marts 2011 at 02:46

    Det citat du bringer, er alfa omega. En hjemmeside er simpelthen nødt til at opfylde et behov, hvis den for alvor skal have succes. Det gavner brugerne, men det gavner især dig, fordi du har gode muligheder for at få naturlige backlinks – og det er i sidste ende dem, vi allesammen stræber efter.

    Tommelfingeren opaf – rigtig godt indlæg!

    Svar
  23. Kasper Pedersen says

    6. april 2013 at 10:00

    Hej Mikael.

    Jeg har et mobil App projekt kørene og kunne godt bruge din “feedback”. Vil ikke skrive linket her, men du har mit link går jeg ud fra.

    Venlig hilsen
    Kasper Pedersen

    Svar
  24. Mikael says

    6. april 2013 at 20:04

    Hej Kasper,

    Jeg kan desværre ikke tilbyde dig gratis konsulenthjælp.

    Mvh
    Mikael

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send en mail til mig, når der kommer nye kommentarer.

Antphilosophy Podcasts

9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed

25. maj 2018 af Mikael Leave a Comment

Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder

8. maj 2018 af Mikael 2 Comments

Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger

18. januar 2018 af Mikael 2 Comments

Seneste indlæg

  • Gode podcasts jeg lytter til (2019 edition)
  • 9 effektive hacks til branding af din person og din virksomhed
  • Den digitale udvikling – Hvad fremtiden bringer af muligheder
  • Ejendomsinvestering i Udkantsdanmark – Profitable investeringer i udlejningsboliger
  • Sådan har Trendday fået succes i et svært marked

Seneste tweets

  • Er det den store dominibrik der får tingene til at vælte? https://t.co/FCyqWnxtJi 3. juni 2019 04:43
  • MailChimp's nye regler kan komme til at koste dig dyrt (fra 15. juni 2019) https://t.co/84mo7dDTl7 Hvis du ikke h… https://t.co/7ZVr3095CN 31. maj 2019 06:02
  • Glæder jeg mig til at se senere! https://t.co/EWBLrauXdD 28. maj 2019 11:11
  • Følg mig her

Søg

© Copyright 2007-2023 · Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb, Danmark · Betingelser