Et af de emner, jeg finder mest interessant og flittigt læser om, er vejen til et bedre og gladere liv. Der findes selvfølgelig ikke én endegyldig opskrift på dette, da vi alle har forskellige ideer om, hvad ‘det gode liv’ dækker over, men mange – lige fra romerrigets filosoffer til moderne psykologer – er kommet med gode bud på, hvordan vi kan påvirke vores humør og generelle glæde. Med udgangspunkt i arbejdet med online markedsføring, får du her to konkrete råd, som jeg selv forsøger at bruge i mit i eget liv.
Lad ikke daglige udsving påvirke dit humør
Placeringer, salg, besøg. Det er nogle af de tal, som vi konstant følger i håbet om at se en positiv udvikling. Det er derfor let at blive afhængig af at checke disse tal flere gange dagligt, men du gør faktisk dig selv en tjeneste, hvis du skruer ned for antallet af gange, du ser på tal som disse.
Forskning i glæde viser nemlig, at et tab vægter højere end en tilsvarende gevinst – nogle gange mere end dobbelt så højt.
Det vil sige, at hver gang du kigger på eksempelvis din AdSense konto og ser et lavere tal, end du havde håbet på, så skal du de næste to gange se et tal, som er tilsvarende højere end forventet, før dit glædesregnskab går i nul. Det er irrelevant, om du på længere sigt oplever fremgang i de data, du observerer – dit glædesregnskab kan stadig være i minus. Lad mig uddybe med et eksempel:
Anders har en AdSense-konto, og hans indtjening er steget stort set hver måned gennem det seneste år.
Anders kigger på sin konto én gang om dagen. Han observerer, at der er ca. 20 dage om måneden, hvor han bliver positivt overrasket over dagens indtjening, og 10 dage, hvor han bliver tilsvarende negativt overrasket.
Fordi de negative overraskelser vægter dobbelt så højt som de positive, går Anders’ glædesregnskab kun lige i nul.
Kunne Anders derimod nøjes med at logge ind på sin konto én gang om måneden, ville han kun meget sjældent få negative overraskelser – hans indtjening stiger jo stort set hver måned.
Forklaringen er, at hans indtjening stiger på længere sigt, men de daglige udsving gør, at han også oplever dage med mindre indtjening end forventet. Eftersom disse dage vægter markant højere end de resterende dages indtjening, udsætter Anders sig selv for unødvendige bekymringer, som kunne have været elimineret ved at reducere antallet af kig på hans konto.
Det er præcis det samme, som påvirker folk, der handler med aktier. Billedet herunder viser kursen på Googles aktier i løbet af år 2013 (de grønne og røde cirkler markerer måneder med henholdvis positive og negative ændringer i forhold til måneden før). Forestil dig, at vi som ejer af denne aktie kunne nøjes med at kigge på tallene én gang om måneden. Selvom vi antager, at hver “negativ” måned vægter op mod dobbelt så højt som en “positiv” måned, er der nok positive måneder til at vores glædesregnskab giver overskud, når året er omme.
Overvågede vi i stedet aktierne hver eneste dag, får vi et billede som det herunder. Forholdet mellem positive og negative dage er nu ikke lige så skævt og fremstår meget mere tilfældigt. Kigger vi på tallene hver eneste dag, ender vi sandsynligvis med et underskud på glædeskontoen – også selvom der er et stort plus på pengekontoen, når året er omme.
På kort sigt observerer man nemlig ikke udbyttet af sin portefølje, men blot tilfældige variationer. Selvom du ved dette, vil din reaktion alligevel være negativ. Og det er altså lige meget, om det er aktier, din AdSense indtjening eller noget helt trejde, du kigger på.
Hvad skal du gøre?
Reducer antallet af gange, du kigger på tal, som kan påvirke dit humør. Gør det til en vane at kigge én gang om ugen eller endnu bedre, en gang om måneden.
Hvis du er bange for at gå glip af vigtige ændringer, såsom et pludseligt fald i besøg eller indtjening, så sørg for at sætte alarmer op. I Google Analytics kan du nemt sætte alarmer op, som giver dig besked på mail, hvis der skulle ske noget uventet – hvad enten det er positivt eller negativt.
Sådan opsætter du en alarm i Google Analytics
1. Log ind på din Analytics konto og vælg et af dine sites. Selvom du vil bruge den samme rapport på flere sites, behøver du kun at opsætte rapporten én gang.
2. Vælg ‘Intelligence-hændelser’ i menuen til venstre og herefter Daglige, Ugentlige eller Månedlige hændelser. Hvis du vil underrettes hurtigst muligt, bør du vælge Daglige hændelser.
3. I højre side vælger du Opret en tilpasset underretning.
4. Giv et navn til din underretning (eksempelvis “30% fald i organisk trafik”), vælg evt. andre sites, som skal kunne udløse underretningen, og husk at markere feltet “Send mig en e-mail, når denne underretning udløses.”
5. Vælg, hvad der skal ske, før underretningen udløses. Hvis du vil orienteres i tilfælde af, at dit organiske besøgstal falder, kan du vælge følgende indstillinger:
- Dette gælder for = Medium
- Betingelse = Matcher præcist
- Værdi = organic
- Underret mig, når = Besøg
- Betingelse = % falder med mere end
- Værdi = 30%
- Sammenlignet med = Samme dag i forrige uge
Som du kan se, er der mange andre muligheder for at vælge lige præcis hvilken type trafik, der kan udløse en underretning (bl.a. besøgende fra en bestemt kampagne, en bestemt landsdel eller dem, som ser bestemte sider), og hvad de skal gøre for at udløse den (ændring i antal besøg, antal ordre, besøgsvarighed osv.). Husk også, at det ikke kun er negative ændringer, som er værd at blive orienteret om. Det er bestemt relevant at finde ud af, hvis et af dine sites pludselig modtager 10 gange dets normale antal besøg.
Hvis du holder øje med dine placeringer ved hjælp af et værktøj, som tillader en lignende alarm-funktion, vil jeg anbefale, at du på samme måde opsætter automatiske underretninger, som udløses hvis dine placeringer ændrer sig markant. Jeg har ladet mig fortælle at Per Allerups TinyRocketLab vil byde på denne funktion i fremtiden.
Vil du læse mere om, hvorfor gevinster og tab ikke har samme værdi, og hvordan vi bliver påvirket af tilfældigheder, vil jeg anbefale bøgerne Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman og Fooled by Randomness af Nassim Nicholas Taleb.
Overvej grundigt hvilke mål du sætter for dig selv
Fra moderne værktøjer som Google Analytics, rejser vi nu to tusinde år tilbage i tiden. I romerriget var der nemlig også stor interesse for, hvad ‘det gode liv’ er. De forskellige filosofiske skoler havde alle deres bud på, hvordan livet skulle leves for at maksimere mængden af lykke. Jeg er især fan af én af disse og vil derfor dele en vigtig lektion fra den stoiske skole.
Den græske stoiker Epictetus mente, at det er nytteløst at bekymre sig om ting, man ikke har fuld kontrol over. Han mente i stedet, at man bør beskæftige sig med ting, som man har fuld kontrol over, og at den, som følger dette råd, vil blive uovervindelig.
Hvis du nægter at deltage i enhver konkurrence, du kan tabe, vil du aldrig tabe en konkurrence igen.
Vi har altså at gøre med:
- Ting, som vi har fuld kontrol over
- Ting, som vi ikke har fuld kontrol over
Kategorien med ting, vi ikke har fuld kontrol over, kan inddeles i to underkategorier; ting, som vi ingen kontrol har over, og ting, som vi har nogen, men ikke fuld kontrol over. Det giver os følgende tre kategorier, der er værd at kigge nærmere på:
- Ting, som vi har fuld kontrol over
- Ting, som vi ingen kontrol har over
- Ting, som vi har nogen, men ikke fuld kontrol over
1. Ting, vi har fuld kontrol over, er eksempelvis vores indre mål og værdier. Det er kun os selv, der kan vælge hvilke mål, vi vil sætte for os selv, og hvilke ting i livet, vi vil tillægge værdi. Epictetus mener, at vi bør beskæftige os med disse ting.
2. Står solen op i morgen? Det har vi ingen kontrol over. På samme måde har vi heller ikke kontrol over, hvilke ændringer Google vælger at lave i deres algoritmer. Vi kan godt antage, at solen står op, og Google laver ændringer, men vi har ingen kontrol over det. Epictetus mener derfor, det vil være dumt at lade sig påvirke af dette.
3. Vinder vi over naboen i badminton? Det har vi nogen, men ikke fuld kontrol over. En stoiker som Epictetus mener, at vi skal beskæftige os med disse ting, men vi skal være meget forsigtige med hvilke mål, vi sætter for os selv. Lad mig uddybe med et eksempel:
Anders spiller badminton mod sin nabo. Han er klar over, at han har nogen, men ikke fuld kontrol over kampens udfald (han kan eksempelvis blive skadet).
Hvilket mål bør Anders sætte for sig selv i denne kamp?
Epictetus ville have rådet Anders til ikke at sætte en sejr som sit mål, da han ikke vil være i fuld kontrol over dette mål.
Anders bør i stedet sætte det som sit mål at spille det bedste, han kan. Ved at vælge dette mål sparer han sig selv for skuffelse og frustration, hvis han skulle gå hen at tabe kampen. Det var jo ikke hans mål at vinde kampen, men at spille så godt han kan, og dét er han i fuld kontrol over.
Og hvis Anders går efter at spille så godt, han kan, er der vel ingen, der vil påstå, at det påvirker hans chance for at vinde kampen negativt.
Det virker måske åbenlyst, men når det kommer til stykket, glemmer vi nemt at følge dette råd, når vi sætter mål for os selv.
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at Anders inderst inde gerne vil vinde kampen, men Epictetus’ pointe er, at vi skal acceptere, at der er ting i denne verden, som ikke er i vores fulde kontrol. Derfor vil det være tåbeligt at lade disse ting påvirke os, når vi kan undgå det bare ved at ændre vores tilgang en smule.
Hvad skal du gøre?
Hvad enten det er nytårsforsætter eller mål for din virksomhed, så lav nogle mål, som så vidt muligt kun afhænger af dig selv.
I stedet for at have det som mål at nå til tops i Google, kunne dit mål være, at du vil bruge 1 time om dagen på at arbejde med optimering af siden. Du kan også være mere specifik og sige, at du vil sende 10 forespørgsler på gæsteindlæg om ugen eller optimere 5 produktbeskrivelser om dagen.
Det er som regel en god idé at være specifik, når du sætter mål. Der er større chance for, at det lykkes dig at opnå et mål om at tabe 10 kg, inden året er omme, hvis du beskriver, hvordan du vil gøre det. “Jeg vil tabe 10 kg inden januar ved at løbe 2 gange om ugen” er bedre end “jeg vil tabe 10 kg” – og det helt håbløse “jeg vil tabe mig”.
For at vende tilbage til Epictetus pointe om mål, vi selv er i kontrol over, skal du være opmærksom på den afgørende forskel på de to mål herunder:
- “Jeg vil sende 10 forespørgsler på gæsteindlæg om ugen”
- “Jeg vil skaffe 10 gæsteindlæg om ugen”
Det første mål har du fuld kontrol over, det andet afhænger i høj grad af andre. Der er ingen, som vil forhindre dig i at sende 10 velovervejede mails ud til relevante hjemmesideejere hver uge, og det afhænger derfor kun af dig selv. Men om du får udgivet 10 gæsteindlæg om ugen, afgør du ikke selv. Det eneste du kan afgøre er, om du kontakter 10 hjemmesideejere eller ej. Så hvorfor ikke lade dette være dit mål, når det alligevel er det eneste, du kan kontrollere? Jeg vil påstå, at det første er et mål, og det andet er en drøm.
Synes du, Epictetus lyder som en fornuftig mand? Så vil jeg anbefale Discourses & Enchiridion af Epictetus og A Guide to the Good Life af William B. Irvine.
Fedt indlæg, kan selv godt falde i “kigge-dagligt-fælden”, men arbejder på ikke at gøre det – og nu har jeg endnu et godt argument udover at det er super produktivt.
Kan du ikke uddybe det med Google-opdateringerne? For selvom vi ikke har nogen indflydelse på det bør vi vel stadig tage en vis højde for det? (ville jeg da i hvert fald have ønsket jeg havde gjort dengang i den gode før-Panda-Pengvin-tid ) 🙂
Jeg falder også selv i, det er jo utroligt fristende lige logge ind og kigge.
Mht. eksemplet med Google-opdateringer, så er der forskel på at tage højde for at noget kan ske og at bekymre sig om at det sker.
Hvis det har en betydning for dig, når der sker en ændring, så vil det være dumt ikke at forberede sig på det. Men du får intet ud af at bekymre dig om det, for du kan alligevel ikke forhindre det.
Det handler om at kunne lave dine forberedelser, og så ellers smide alle bekymringer ud af hovedet.
Skulle dagen komme hvor du bliver ramt af en Google-opdatering, kan du tænke:
“Nåh, jeg vidste det kunne ske, og har forberedt mig på det. Det er selvfølgelig træls, men da jeg ikke kunne forhindre det, er der ingen grund til at lade mit humør påvirke af det.”
Jeg synes den sidste pointe omkring at sætte mål om ting man har fuld kontrol over er virkelig stærk! Det kan bruges på alt.
Jeg har selv et ønske i 2014 om at finde en partner eller mentor, som kan bringe noget erfaring ind i min virksomhed, men jeg har selv meget lidt kontrol over det (det skal jo også være den rigtige person)
I stedet har jeg sat mål om, at jeg hver måned skal invitere to personer på kaffe, som virker dygtige og interessante. Én fra mit eget netværk, og én som jeg ikke kender.
Det er et meget overkommeligt mål, men det betyder, at jeg når året er omme, har jeg skabt relationer til en masse mennesker og måske også fået åbnet lidt op for deres netværk.
I januar kom der møder ud af begge henvendelser 🙂
Rigtig spændende strategi Morten. Det er faktisk sådan at nogle af mine bedste aftaler er kommet i stand.